I nordlige Rhone ligger den lille og ekstremt eftertragtede appelation Côte Rôtie. Her er bakkerne lige så stejle som i Alperne og Mosel og man ser ofte vinbønderne bundet samme med reb og sikret med et anker, for ikke at tumle ned af de stejle bakker når der arbejdes i marken.
"Face Sud" blev skabt omkring en helt speciel sydvendt skråning på toppen af denne fantastiske appelation. Et ekstremt stejlt lille vinplot, der er presset ind mellem Ampuis og Saint-Cyr-sur-le-Rhône.
En nænsom vinificering sikrer at druernes potentiale får mulighed for, at komme til fuld udtryk og en lang modning og aftappning uden filtrering... Vinen og dens terroir får fuld respekt og taletid.
Brug af en karaffel er en fordel! Hvis det er muligt hældes vinen op om morgenen og så står den klar til middagen om aftenen.
Face Sud åbner sig langsomt og vil byde på fantastiske aromae af Brombær, blåbær kirsebær og en smuk undertone af eg, tobak og læder.