Can Axartell Rosado 2021

99,00 kr 149,00 kr



Mallorca's nye nr. 1: Øko-vine med afsæt i tradition og natur

Can Axartell stræber kompromisløst efter den højeste kvalitet i alle facetter af vinfremstillingen. Alt er gennemtænkt og tilrettelagt ned til mindste detalje ud fra mottoet: “The best wine is made with respect”. Med det mener de respekt for traditioner og for naturen.


Skånsom og nænsom ”mètode gravetat”

Can Axartell ligger nogle få kilometer syd for den lille by Pollenca på den nordlige del af Mallorca. Bodegaen er nyopført, og den moderne arkitektur er perfekt integreret i et nedlagt stenbrud, som er hugget ind i bjerget. Med en konstant, naturlig temperatur på 16 – 18 grader året rundt, er det den ideelle ramme til at fremstille og lagre vin i. Arkitekturen er nøje gennemtænkt, så den muliggør en produktionsproces baseret på princippet om tyngdekraft, som er den mest skånsomme metode at producere vin på. Druer og most følger den naturlige tyngdekraft i alle faser på vejen fra vinstok til fad og flaske. Her bruges ingen mekaniske pumper. Resultatet er usædvanligt fine, rene og unuancerede smagsaromaer.


100% økologi

Forudsætningen for den rene smag er druer af højeste kvalitet. Vinmarkerne snor sig i en dal for fødderne af Serra de Tramuntana bjergene, hvor den ufrugtbare jordbund er rig på kalksten. Vinstokkene, som vender mod syd, bader i solskin og nyder godt af de kølige vinde, der blæser ind fra havet. I disse gunstige klimatiske forhold modner druerne optimalt og udvikler en mangfoldighed af smagsaromaer samtidig med, at de bevarer et højt syreindhold og får tilført mineralitet fra jordbunden. Al dyrkning er 100% økologisk. Alle druer plukkes i hånden. Det er en blanding af kendte sorter som Syrah, Pinot Noir og Merlot samt oprindelige mallorcanske sorter som Callet, Manto Negro, Giro og Premsal.

Bonusinfo: Bag den massive investering i denne vindrøm står den tyske hårproduktkonge Hans Peter Schwarzkopf.


Solskin i glasset

Frist dine sanser med denne forførende og smukke rosé lavet på Pinot Noir og Manto Negro. Den byder på aromaer af friske frugter, hvide blomster og har en skøn mineralitet. Som at have solskin i glasset. Men den er jo også fra Mallorca!